Vodder – Pihl – Schiødt

Ferniseringstale v/Jan Ibsen

Kære gæster velkommen til fernisering på udstilling med Kristian Vodder Svensson, Jonas Pihl og Pelle Møller Schiødt.

En lille forhistorie….
Æglageret har en butik som i 10 år er blevet passet af Dorte…
Dorte har en fortid….
Hun kan faktisk male og gør det stadig, men der er ikke så mange af hendes billeder, der har været vist offentligt – men dem som har – er faktisk rigtig gode og noget af teknikken tilegnede hun sig for en del år siden på et højskoleophold i Kerteminde.

Dorte var ikke den eneste der gik på skolen….
Bl.a. var der en kursist, der hed Kristian….

Da jeg for nogle måneder siden spurgte Dorte, om hun måske havde en idé til en udstiller, så nævnte hun ham medkursisten…. Vi kiggede lidt på de billeder, han havde liggende på nettet og syntes de så rigtig spændende ud. Dorte briefede ham, og efterfølgende kontaktede udstillimgsudvalget selv Kristian.

Medkursisten havde sidenhen læst videre, og han fik sin afgangseksamen fra det fynske kunstakademi i 2006.

Kristian Vodder Svensson – mojn og velkommen i Æglageret.

Du er meget effektiv. Der er ikke så langt fra dine tanker til handling, du har forrygende travlt pt, med udstillinger her og der og allevegne. Du når også lige et par udsmykninger, du sover også lidt og i en pause fra alle dine aktiviteter, fik du også lige organiseret et par medudstillere.

Jonas Pihl tak fordi du havde mulighed for at udstille. Vi har gennem årerne talt sammen et par gange om muligheden for en udstilling….men det har ikke været muligt for dig at passe Æglageret ind i dit program. Men med Kristians og den kommende kurator Anne Juul Christoffersens indsats, får vi faktisk fornøjelsen af dig to gange i år på Æglageret. Det er vi rigtigt glade for her i vores lille kulturoase.

Vi er også glade for den anden medudstiller Pelle Møller Schiødt. Kristian har valgt endnu en overordentlig kompetent medudstiller. Hold da op hvor mestrer du bare grafikken – det er så spændende at kravle ind i dit grafiske univers. Håber virkelig at rigtigt mange vil lægge vejen forbi Æglageret og beundre jeres kunstneriske formåen.

Se link til udstillingsliste her


Få flere informationer om udstillerne:

Kristian Voller Svensson (maleri) her

Jonas Pihl (maleri) her

Pelle Møller Schiødt (grafik) her