Knud Odde

Udstillingsperiode 16. april til 22. maj
Formand Jan Ibsen åbnede udstillingen.
Se uddrag af ferniseringstalen her.

Se endvidere plakat her

Se værkliste her

Se stemningsbilleder fra ferniseringen den 16. april

Knud Odde (1955)
Knud Odde er lærd, ikke selvlært, men lærd. På en gammeldags måde, med oprigtig ærefrygt for poeter og andre slags kunstnere. Han skaber kærlige portrætter af sine helte, som ikoner fremstår hans værker. Ansigter og figurer fra en anden tid bliver bragt frem, husket. Med et gåpåmod der bruser igennem eller henover almindelig anerkendt tegnefærdighed, skaber han nogle billeder der så uomtvistelig er hans i et næsten hjemmelavet formsprog. Han har hjemme i det gamle Europa, i det Østrig-Ungarske dobbeltmonarki, men med sit helt eget dobbeltanarki, han er næsten ven med Georg Trakl og Karl Krauss.
af: Sys Hindsbo

Figuration og ornament. En fascination, som går igen i arbejderne inspireret af den kinesiske litterati-tradition, hvor hemmelighedsfulde umiddelbart ikke aflæselige kalligrafiske tegn reelt signalerer kontemplativ ro. Sådan forenes typisk det gådefuldt henførte med det kontrollerede og eftertænksomme i Knud Oddes univers.