14.01 -> 29.01 VK-udstilling 2017

Censureret udstilling.


Pressemeddelelse:

VK udstillingen genopstår i nyt design i 2017.

VK står for Vestsjællands Kunstudstilling, der er en censureret udstilling, hvor alle kan tilmelde sig.

Holbæk Kunstforening, Æglageret, Lindevej, Holbæk, har indgået aftale med Brita og John Gottschalck, som i mere end 20 år, har været bærende kræfter i VK udstillingen, om videre førelse af VK udstillingen.

Det er den 33. udgave af udstillingen.

I 2015 blev VK udstillingen aflyst, grundet sygdom og i 2016 besluttede VK´s bestyrelse, at opløse VK.

Bestyrelsen i Holbæk Kunstforening, Æglageret har besluttet, at videreføre den censurerede VK-udstilling. Navnet – vil fortsat være “VK-udstillingen”, men der bliver ikke tale om en selvstændig enhed som tidligere, da konceptet for VK-udstillingen nu er i Holbæk kunstforening Æglageret´s regi.

De 3 censorer, der skal vurdere de indsendte værker er som følger.

Desværre er Peter Carlsen blevet forhindret i at være censor på denne udstilling, men vi har været så heldige at få Frodo Mikkelsen til at tiltræde i stedet for. Frodo har tidligere haft censorfunktion i VK og han har også selv udstillet på Æglageret. Frodo debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 2001 og er medlem af BKF.

Derudover er Hanne Houlberg censor. Hun har i mange år været underviser tilknyttet Holbæk Kunsthøjskole. Hanne Houlberg er udøvende kunstner og er aktiv i mange forskellige kunstsammenhænge, såvel nationalt som internationalt. Hanne er trioens kvindelige islæt og har flere gange tidligere været censor i VK regi.

Censurkomiteens tredie medlem er skulptør, Søren Schaarup. Efter at have forladt lærergerningen for omkring 20 år siden, har Søren Schaarup været anerkendt skulptør, med flere store opgaver i Danmark og udland. Søren Schaarup har i mange år bidraget til Æglagerets virke på forbilledlig vis.

VK udstillingen har tidligere haft til huse på bl.a. Lerchenborg Gods, Knabstrup Kulturfabrik og senest på Holbæk Kunsthøjskole. Nu og forhåbentlig i mange år frem, vil Holbæk Kunstforening, Æglageret være ramme om VK-udstillingen.

Kunstværkerne skal indsendes digitalt inden udgangen af november. Censurering finder sted i december, ophængning primo januar med fernisering den 14. januar. Udstillingens sidste dag er den 29. Januar.

Det koster kr. 350 at tilmelde max 6 værker. Ved censurering er der et ophængningsgebyr på kr. 200.
Ved medlemsskab af Holbæk Kunstforening betales gebyr på kun kr. 250 og ophængningen er gratis.

Læs om tilmelding her

Læs om censorerne her

Liste på antagne kunstnere her